Velkommen til vores hjemmeside

Vi må desværre indse, at vi ikke magter opdateringsopgaven her på siden, så indtil nogen tilbyder at gøre det for os, så må vi nok nøjes med at bruge denne hjemmeside til ønskesedler - for de er stort set altid opdateret :-)

April 2009:

Og hvor blev så lige vinteren af? Hmmm.. vi er godt nok ikke så gode til at få opdateret vores hjemmeside. I november var vi på en skøn ferie til Egypten. Det kunne sådan set have været hvor som helst, for det var ren bade-/daseferie. Men vejret og vandet var fantastisk og vi havde en dejlig, dejlig ferie sammen med mormor og morfar. Så kom juletiden og igen holdt vi jul hjemme i Hillerød. Mormor, morfar, farfar og Ingrid var også med. Nytåret blev traditionen tro fejret hos Faster Fifi ;-) - og ungerne holdt selvfølgelig ud lige så længe som os andre - dvs. til ved 4-tiden...

Nu har vi lige haft en dejlig påskeferie, hvor vi har fået ryddet op i alle vores ting, og pakket ting ned som Lisbet og mormor skal have med på loppemarked d. 3. maj. Og så har Lasse forresten smidt støttehjulene...

Og så er hjemmesiden blevet udvidet med Lars' blog, hvor der bl.a. er anmeldelser af nogle af alle de fantastiske restauranter vi har besøgt.

Oktober 2008:

Pludselig var efteråret her og sommeren forbi... Meget er sket siden sidst. Vi har fået hund - en dejlig lille cockerspaniel, som hedder Luna. Vi var ellers omkring mange spændende navne, som Lærke fandt på (Karamella, Klokkeblomst osv.), men til sidst kom vi til enighed om Luna. Det er både rigtig hyggeligt at have fået hund igen, men også meget hårdt. Lars har hele tiden været meget imod, og set i bakspejlet må jeg jo nok give ham ret i, at børnene har været lidt for små til at få hundehvalp. Men nu står vi jo i det, og det begynder da også at blive bedre. Og så har Lærke fået sin første rokketand!!! Det har hun talt meget om og glædet sig meget til, men hun blev alligevel lidt forskrækket da hun en aften lige pludselig opdagede, at nu var der faktisk en tand, der sad løs. Men det er jo lidt sejt, når man er en af de første i børnehaven, der får en rokketand... Lasse er blevet supersej til at køre på cykel - stadig med støttehjul dog, men han kører godt nok hurtigt og meget. Han er blevet en rigtig børnehavedreng - lidt fræk og grænsesøgende - men han er stadig en utrolig kærlig dreng...

Juni 2008:

Så blev vi færdige med at holde fødselsdag for i år - eller det vil sige næsten færdige... Vi mangler lige at holde "ungdomsfest" ifm. Lars' fødselsdag her d. 28. juni - men det er en detalje :-)

5 børnefødselsdage blev det til i år. Lærke blev fejret på dagen i sommerhus og dagen efter for børnehaven. Lasse blev fejret på dagen derhjemme og til Cecilie & Olivers fest samt dagen efter for børnehaven, og så holdt vi også lige en fælles fødselsdag for familie og venner...

 

Maj 2008:

Så har vi taget hul på den store fødselsdagsmåned. Christine lagde ud med at blive 4 år den 2. maj, og i dag d. 4. maj blev det så Lærkes tur til at blive 5 år. Vi har været i sommerhus ved Sejerøbugten sammen med Mormor/Morfar, Mo(n)ster og co, og vi har som altid haft nogle rigtig hyggelige dage. Denne gang har vi ovenikøbet været heldige med vejret, hvilket jo ikke gør oplevelsen dårligere...

I morgen kommer hele solstuen fra børnehaven på besøg og i næste weekend holder vi fælles fødselsdag for familie/venner.

 

April 2008:

Så er en epoke forbi! Vi har sagt farvel til vuggestuen, og Lasse er nu også startet i børnehaven. Indkøringen går fint, og han synes det hele er meget spændende. Han er dog især glad for at have Lærke, Cecilie og Oliver hos sig i hverdagen.

Lærke har lært at køre uden støttehjul på cyklen, så nu hjuler hun bare rundt hele dagen. Fødselsdagene nærmer sig - i år holder vi kun én samlet fødselsdag og det bliver lørdag d. 10. maj.

 

Juni 2007:

Så er alle fødselsdagene overstået for i år. Det har været noget af en om-gang. Først holdt vi Lærkes fødselsdag for børnehavens Stjernestue, dernæst for familien og til sidst for Solstuen, hvor hun jo er startet 1. maj. Lasse skulle bestemt heller ikke snydes i år, så først holdt vi for familien, dernæst for vuggestuens Rød stue og til sidst på selve dagen, hvor vi var i sommerhus med Moster, Peder, Lars, Pia & Kasper. Så nu har han ikke den helt store forståelse for, at der overhovedet kan være andre end ham, der har fødselsdag. "Lasse fødselsdag i dag" siger han stort set dagligt, og hvis han ser en gave, så kan den jo KUN være til ham...

 

Lærke og Lasse har fået hver deres egen side, hvor vi vil forsøge at opdatere deres gøren og laden. 

Prøv også at kigge på vores blog, hvor vi skriver en masse om børnene - både hvad de har sagt og gjort af pudsige ting og hvad vi ellers bare gerne vil huske om dem... Klik herunder for at komme til bloggen...

 Til vores blog                        Til Lars' blog